Macbeth

Søndag 10. november 2024 kl. 15:00

Opera: MACBETH – Salzburg Festival 2023
– Varighed 2:45 ex. pause.

Operaen Macbeth af Giuseppe Verdi, som blev præsenteret ved Salzburg Festivalen 2023, er en dybt fascinerende musikalsk fortolkning af William Shakespeares tragiske drama om ambition, magtbegær og moralsk forfald. Verdi, der var dybt inspireret af Shakespeares værker, bringer med denne opera det mørke og urovækkende univers til live gennem en intens musikalsk oplevelse, hvor magtkampen mellem det gode og onde spiller en central rolle.

Salzburg Festivalen 2023 præsenterer en nyskabende iscenesættelse af Macbeth, som forener Verdis mesterlige kompositioner med moderne visuelle og dramatiske fortolkninger. Med stærke vokale præstationer og en opslugende scenografi udforskes temaerne om skyld, vanvid og uundgåelig undergang. Verdis opera skaber en uforglemmelig rejse ind i menneskets mørkeste afkroge, hvor ambitionens fatale konsekvenser rulles ud i et medrivende drama, der både er skræmmende og bevægende.

Macbeth er tidligere blevet lidt overset blandt Verdis operaer. Det var første gang Verdi benyttede Shakespeare skaberkraft i en opera, med alle de dramatiske virkemidler, som dette medfører, og det var ikke Verdis agt at anvende den skotske verden med de uhyggelige hekse, dertil blev hans Macbeth for italiensk. Operaen skabte mest begejstring blandt de intellektuelle kredse i Italien, hvor Shakespeare var et ideal, for når tenoren og hans arier og sopranens rolle var utiltalende, hvor var så kærlighedshistorien? Den senere franske version (omskrevet til italiensk af Piave) kunne kun råde en smule bod på dette, selvom der kom en ny række højdepunkter.

Denne Macbeth peger også mod de mange nyskabelser, som Verdi gennemfører i sine senere værker, og der er sket dét, at Macbeth i nyere tid er faldet i publikums smag og i dag opføres hyppigt. I forbindelse med den franske version 1865 på Théâtre Lyrique, Paris, ændrede Verdi partituret under indtryk af de nye krav som et stort balletdivertissement i 3. akt stillede, og han ændrede tillige slutningen, så man ikke ser Macbeths død, men i stedet et hyldestkor til den nye konge. Det er den reviderede version, der normalt opføres i dag.  

 

Om virkelighedens Macbeth.

Macbeth var en skotsk konge, hvis regering blev markeret af en effektiv styring og fremme af kristendommen, men som er bedst kendt som morder og en konge som uretmæssigt har tilranet sig magten i William Shakespeares tragedie.

Shakespeares Macbeth har meget lidt lighed med den virkelige 11. århundrede skotske konge. Mac Bethad Mac Findláich, kendt på engelsk som Macbeth, blev født omkring 1005. Hans far var Finlay, Mormaer of Moray, og hans mor kan have været Donada, anden datter af Malcolm II. En ‘mormaer’ var bogstaveligt talt en højtstående adelsmand for en af de gamle keltiske provinser i Skotland, men i latinske dokumenter er ordet som regel oversat i betydning af Earl. I august 1040 dræbte han den herskende konge, Duncan I, i kamp nær Elgin, Morayshire. Macbeth blev konge. Hans ægteskab med Kenneth III’s barnebarn Gruoch styrkede hans krav på tronen. I 1045 besejrede og slog Macbeth Duncan I’s far Crinan i Dunkeld.

I 14 år synes Macbeth at have styret rimeligt, indført lov og orden og opmuntret kristendommen. I 1050 er han kendt for at have rejst til Rom til et paveligt jubilæum. Han var også en modig leder og lavede vellykkede togter over grænsen til Northumbria, England. I 1054 blev Macbeth udfordret af Siward, Earl of Northumbria, som forsøgte at bringe Duncans søn Malcolm Canmore, som var hans nevø, til tronen. I august 1057 blev Macbeth dræbt ved Slaget ved Lumphanan i Aberdeenshire af Malcolm Canmore (senere Malcolm III).

Uropførelse: Første version 1847, Teatro della Pergola,Firenze.
Anden version (fransk) 1865, Théâtre Lyrique, Paris.
Danmark: Italiensk gæstespil/Hofteatret 1853
Danmarks Radio 1961, oversat af Volmer Sørensen.

1 akt.
Macbeth og Banquo har sejret for Kong Duncan i en krig. På heden møder de nogle hekse. Heksene profeterer Macbeth, at han skal blive konge, og tilskyndet af sin magtbegærlige kone myrder han kong Duncan, der er gæst på hans borg, og udråber sig selv til konge. Kongeværdigheden gør ham dog ikke lykkelig, for heksene spåede også at Banquos klan skal regere Skotland.

2 akt.
I ængstelse over heksenes spådom om Banquos klan, beordrer Macbeth ham og hans søn Fleance myrdet. Banquo falder, men det lykkedes Fleance at flygte fra morderne. Under fejringen af Macbeths kongeværdighed viser Banquos ånd sig og skræmmer alle.

3 akt.
Forfærdet over det uhyggelige syn søger Macbeth råd hos heksene. De beroliger ham med at han skal herske så længe Birnamskoven ikke går imod ham, og lover at han ikke ville kunne dræbes af nogen kvindefødt.

4 akt.
Malcolm, søn af den myrdede Kong Duncan, nærmer sig sammen med Macduff Macbeths slot. Hver kriger bærer en gren fra Birnamskoven med sig, for at skjule hvor mange mænd hæren tæller. Macbeth tror at se Birnamskoven nærme sig og taber modet. Hans hustru er blevet vanvittig og går i søvne for til sidst at dø i sit vanvid. Macbeth dræbes i kamp af Macduff. Han er ikke født af en kvinde, men blev taget af sin mors liv ved kejsersnit. Heksenes spådom er gået i opfyldelse.

Dirigent er Philippe Jordan med stjernesopranen Asmik Grigorian som Lady Macbeth og Vladislav Sulimsky som Macbeth.

×
×

Kurv

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.