Hyldestaften for Sven Wichmann

Sven Wichmann

Filmforevisning og mindeord

Den 6. januar inviterer Tisvilde Bio til en gratis forevisning af mesterværket Mine Aftener i Paradis for at mindes scenografen Sven Wichmann, som gik bort den 20. november. Dørene åbnes kl. 19, hvor gæsterne bydes på et lille glas i baren, og filmen starter kl 20.

I 33 år bød Sven Wichmann trofast biografgængere velkommen i den lille biograf i Tisvildeleje. Uanset om salen var fyldt, eller kun en enkelt gæst mødte op, stod Sven altid klar med et par ord om filmen og ofte en anekdote fra sin lange karriere i filmbranchen i både USA og Skandinavien. Siden biografens åbning i 1992 har han dedikeret sin tid og energi til at gøre Tisvilde Bio til noget helt særligt.

Som en hyldest til Sven inviterer Tisvilde Bio til en visning af den Oscar-vindende Mine Aftener i Paradis fra 1988. Filmen er en rørende fortælling om drengen Totos opvækst i en italiensk landsby, hvor biografen bliver centrum for hans liv og drømme. Historien har altid haft en særlig plads i både Svens og biografens hjerte.

Alle, der ønsker at dele et minde eller sige et par ord om Sven, er velkomne til at gøre det inden filmen.

Gratis billetter kan rekvireres her på siden. Dette for at sikre siddepladser til alle i biografen.

×
×

Kurv

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.